Pergament, 9 ff.; 24,4 × 15,3 cm; 1000-tallet
Håndskriftet indeholder to mindre skrifter om askese på græsk. De tilskrives den store kirkefader og ordensstifter Basilius den Store (ca. 330- 379), men deres ægthed er blevet diskuteret. Det består af et enkelt læg med 8 blade, hvortil der i nyere tid er føjet endnu et blad med godt 4 linier supplerende tekst
På håndskriftets første side ses Basilius på en baggrund af guld. I den ene hånd holder han en bog, mens han med den anden velsigner de to grupper af munke, der omkranser ham. En knælende munk foran ham er formentlig bogens skriver
Håndskriftet har tilhørt Friedrich Lindenbrog (1573-1648), jf. "No 17" på f. 1r (identificeret af Jørgensen). Det indgik sammen med adskillige andre af dennes håndskrifter i biblioteket på Gottorp slot ved Schleswig, hvis håndskriftsamling blev overført til Det Kongelige Bibliotek i 1735
Bibl.: Charles Graux, Notices sommaires des manuscrits grecs de la Grande Bibliothèque Royale de Copenhague, Paris 1879, p. 32f. - Chr. Bruun, De illuminerede Haandskrifter i Det store kongelige Bibliothek (= Aarsberetninger og Meddelelser fra Det store kongelige Bibliothek III), København 1890, p. 30f. – Greek and Latin Illuminated Manuscripts X–XIII Centuries in Danish Collections, København 1921 p. 3. – Ellen Jørgensen, Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, Hafniæ 1926, p. 300. - Gyllene Böcker. Illuminerade medeltida handskrifter i dansk och svensk ägo. Stockholm 1952, p. 21 no. 2. - Eva Horváth, Friedrich Lindenbruch. Späthumanist und Handschriftensammler des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur Hamburger Bibliotheks- und Gelehrtengeschichte, Hamburg 1988 [dissertation, microfiche], p. 215. - Bjarne Schartau, Codices Graeci Haunienses. Ein Descriptiver Katalog des griechischen Handschriftenbestandes der Königlichen Bibliothek Kopenhagen. Mit zwei Appendices von Erik Petersen, Kopenhagen 1994, p. 119 & 478f. – Erik Petersen (ed.), Levende ord & lysende billeder. Katalog, København & Århus 1999, p. 73 no. 102
Erik Petersen