GKS 1341 4°: Ps. Cyprianus, De aleatoribus. (Ps.) Tertullianus, Adversus Iudaeos

|<

<

>

>|

GKS 1341 4°: Ps. Cyprianus, De aleatoribus. (Ps.) Tertullianus, Adversus Iudaeos

Pergament, 8 ff., 23,5 × 17 cm; 12. årh.

Håndskriftet består i sin nuværende form af et enkelt læg. Det indeholder to korte traktater, hvoraf den første, De aleatoribus, der i håndskriftet tilskrives D. Cæcilius Cyprianus episcopus, er kopieret på f. 1r-4r. Af den anden, Adversus Iudaeos, er der på f. 4v-8v kopieret hvad der svarer til nyere udgavers kap. 6-9 (Itaque necessitas nobis incumbit ... uirtutem cęterarum quoque gentium). De forudgående kapitler har ikke været kopieret i håndskriftet, mens den efterfølgende del af Adversus Iudaeos svarende til kap. 9-14 (aurum constituere ... os suum) er bevaret som no. 7 i fragmentsamlingen Cod. 31 in Scrin. i SUB Hamburg, der stammer fra samme oprindelige håndskrift som det, GKS 1341 4° har været en del af. Det oprindelige håndskrift følger en overlevering, hvis tidligste kendte kilde er Paris, BNF, Latin 13047

Håndskriftet GKS 1341 4° har tilhørt Fridericus Lindenbrogius (1573-1648), jf. ”N 15” på f. 1r (identificeret af Jørgensen, se Catalogus p. 300 ad GKS 3543 8°). Det indgik sammen med adskillige andre af dennes håndskrifter i biblioteket på Gottorp slot ved Schleswig, hvis håndskriftsamling blev overført til Det Kongelige Bibliotek i 1735

Bibl.: Ellen Jørgensen, Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, Hafniæ 1926, p. 16f. – Thilo Brandis, Die Codices in scrinio der Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg 1-110, Hamburg 1972, pp. 79f. – M. Marin, Problemi di ecdotica ciprianea. Per un'edizione critica dello pseudociprianeo De aleatoribus, Vetera Christianorum, 20 (1983), pp.141-239 (165-166 & 157-159). – Eva Horváth, Friedrich Lindenbruch: Späthumanist und Handschriftensammler des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur Hamburger Bibliotheks- und Gelehrtengeschichte, Hamburg 1988 [dissertation, microfiche], p. 214f. – Pierre Petitmengin, Tertullien entre la fin du XIIe et le début du XVIe siècle, in M. Cortesi (ed.), Padri Greci e Latini a confronto. Atti del Convegno di studi della Società Internazionale per lo Studio del Medioevo Latino, Firenze 2004, pp. 63-88

Erik Petersen